
Description
På vegne af vores samarbejdspartner, søger KA Resources en erfaren konsulent med stærke kompetencer inden for Microsoft Business Central, som samtidig ønsker at tage næste skridt i karrieren og få ledelsesansvar. Dette er en mulighed for en dygtig konsulent, der brænder for både forretningsrådgivning og ledelse, og som ønsker at spille en central rolle i udviklingen af en konsulentafdeling.
Den rette kandidat vil få ansvaret for den daglige drift af konsulentafdelingen, hvor en af de primære opgaver bliver at sikre en optimal fordeling og opfølgning på afdelingens opgaver. Samtidig vil kandidaten selv deltage aktivt i større implementeringsprojekter, hvor forretningsrådgivning og analyser af kundernes behov og processer er en vigtig del af arbejdet. Rollen indebærer også deltagelse i pre-sales aktiviteter samt tæt koordinering og samarbejde med de øvrige afdelinger i virksomheden.
Profilen de søger er en med solid erfaring som konsulent, der har arbejdet med Microsoft Business Central og nu ønsker at kombinere sin tekniske viden med ledelsesansvar. En baggrund inden for regnskab vil være en fordel, men det vigtigste er evnen til at strukturere, uddelegere og følge op på opgaver. For at trives i rollen er det afgørende, at kandidaten er en stærk kommunikator, der kan skabe gode relationer både internt og eksternt. Samtidig forventes det, at man arbejder struktureret, har en naturlig sans for at overholde deadlines og evner at navigere i et miljø, hvor der er behov for både overblik og detaljefokus.
Denne virksomhed tilbyder en spændende stilling med stor frihed og mulighed for at præge både afdelingen og virksomhedens udvikling. Her bliver man en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og videndeling vægtes højt, og hvor man får mulighed for både at arbejde med ledelse og hands-on konsulentopgaver. Stillingen rummer fleksibilitet, et stærkt samarbejdsmiljø og en hverdag med varierende opgaver og udfordringer.
Hvis denne mulighed lyder som det rette næste skridt i din karriere, ser jeg frem til at høre fra dig.